De fleste vil gerne have deres hjemmeside til at rankere for de søgeord som er vigtige for ens virksomhed. Er du f.eks. maler i Aalborg, så vil du selvfølgelig gerne ligge nummer 1 på et søgeord som ”maler Aalborg”. Vejen til den eftertragtede førsteplads er meget forskellige fra firma til firma.
Nogle vælger at fokusere på godt indhold, regelmæssige opdateringer, hvor andre i stedet har mere fokus på linkbuilding, teknisk SEO optimering osv. I dag ser lidt vi nærmere på de meget forskellige teknikker til at forbedre sine placeringer på søgemaskinerne. Den ene har fokus på hurtige og kortsigtede resultater, og den anden har mere fokus også at bibeholde sine placeringer flere måneder efter.
Hvad er White hat SEO og hvad er Black hat SEO?
I de gamle western film havde skurke altid sorte hatte på, og heltene hvide hatte. I dag bruges udtrykkende hovedsageligt inden for SEO branchen til at skildre imellem de teknikker som søgemaskinerne betragter som ”gode” og de teknikker de betragter som ”slemme”.
Google har f.eks. udsendt nogle retningslinjer om hvad du som webdesigner bør have fokus på når du laver en hjemmeside som du gerne vil have crawlet og indekseret. F.eks. at du bør inkludere en robots.txt fil, et sitemap, en sigende side title osv.
I disse retningslinjer finder du også en række ting som Google fraråder man benytter. Det er f.eks. ting som automatisk genereret indhold, cloaking, skjult tekst og links.
Hvis du overvejer at arbejde med SEO på din hjemmeside, så er det vigtigt at du har kendskab til forskellen på White hat og Black hat SEO. Lad os ligge ud med at se lidt nærmere på White hat delen, som typisk er den slags SEO de fleste benytter til at rankere en hjemmeside.
Læs mere om SEO optimering
White hat SEO
White Hat SEO er defineret som, “enhver praksis, der forbedrer dine søgerangeringer på en søgemaskineresultatside (SERP) og samtidig bibeholder integriteten af dit websted og forbliver inden for søgemaskinernes servicevilkår.”
Ved at benytte sig at SEO teknikker som overholder Googles retningslinjer er du med til at hjemmeside med stor sandsynlighed ikke bliver straffet i fremtidige Google opdateringer og at du ikke få måneder efter et afsluttet SEO projekt er tilbage hvor du startede.
Whitehat SEO har fokus på at levere godt kvalitets indhold til de besøgende, minimere ting som bounce rate og gøre det nemt for dem som er inde på hjemmesiden at finde det de leder efter.
Når vi snakker White hat SEO og linkbuilding, så gælder det her f.eks. om at lave indhold som andre får lyst til at dele eller linke til. At få links på en naturlig måde, der ikke forsøger at manipulere med søgeresultaterne på nogen måde. Her er der stor fokus på kvalitet frem for kvantitet.
Ulempen ved White hat SEO er at det kan tage lang tid før man ser resultaterne af arbejdet. Og da mange virksomheders ikke har tålmodigheden til, at i nogle tilfælde, vente i flere måneder før de ser resultaterne af ens SEO optimering, så vælger en del at ty til næste form for SEO nemlig:
Black hat SEO
Black Hat SEO er defineret som “et sæt praksisser, der bruges til at øge et website eller en sides rangering i søgemaskiner gennem midler, der overtræder søgemaskinernes servicevilkår.”
Fordelen ved Blackhat SEO er at du ofte hurtigt kan skabe resultater via SEO og inden for kort tid begynde at få masser af trafik ind fra søgemaskinerne. Ofte bruges Black hat SEO i forbindelse med crash and burn sites. Det kan f.eks. være i forbindelse med en stor begivenhed, som det er vigtigt man kan finde relativt hurtigt på søgemaskinerne, men som når begivenheden så er afsluttet, ikke længere er relevant.
Eksempler på Black hat SEO er ting som automatisk genererede tekster, keyword stuffing hvor man gentager søgeord flere gange uden at tage højde for brugeropvelsen, skjulte links og tekster, ekstern link spamming, eller placering af links på hackede sider.
Ofte tager det noget tid for søgemaskinerne at opdage den slags teknikker, da de typisk først skal have det store overordnede billede af hele din SEO profil, før den kan vurdere om det du har gang overholder retningslinjerne eller ej. Men en ting er sikkert, når Google opdager at man benytter sig af denne slags metoder, så er der en rigtig god chance for at ens hjemmeside ikke længere er at finde på side 1.
Dette bringer os videre til en 3. type søgemaskineoptimering som en rigtig stor del benytter.
Læs mere om Hvad er SEO og hvordan virker det?
Grey hat SEO
Da mange ikke har tålmodighed til at vente på resultater med White hat SEO, eller hvis konkurrencen simpelthen er for høj til at dette er nok. Og mange med god grund ikke tør benytte sig af Black hat teknikker, er der efterhånden opstået lidt af en gråzone inden for SEO, også kendt som Grey hat SEO.
Grey hat handler om at få en stor del af effekten fra Black hat SEO, men uden at overtræde Google’s retningslinjer så meget at man bliver straffet.
F.eks. i stedet for at bevist skjule tekst på sin side, så ”gemmer” man den væk i en ”læs mere” fold ud funktion, i en FAQ eller på andre måneder undgår at genere brugeren med 2000 synlige ord på en side.
I stedet for at betale sig fra links på en hjemmeside, så køber du i stedet en reklame på hjemmesiden, som så i forbindelse med reklamen linker til din hjemmeside.
Der kan være du opbygger nogle eksterne ”info” sider om den ydelse, eller produkt du sælger, som måske umiddelbart ligner en side der bidrager med nytte information om emnet (hvilken den også sagtens kan gøre), men alligevel er hovedformålet med siden at få en god og relevant link til ens egen hjemmeside eller webshop.
Det var lidt om de forskellige farver inden for SEO. Så næste gang du ser en mail i din indbakke fra et indisk firma der garanterer top placeringer inden for en måned eller pengene tilbage, så kan du være ret så sikker på at det typisk vil være Black hat teknikker de benytter sig af. Så selvom de får dig til at ligger #1 efter en måned skal du nok ikke regne med at bibeholde dine placeringer.