Scroll Top

WordPress SEO

Ønsker du mere trafik til din WordPress webshop eller hjemmeside, så er et en rigtig god ide at forbedre din WordPress SEO. Desværre er langt de fleste WordPress SEO-vejledninger for tekniske til, at nye brugere kan komme i gang. Så vi har prøvet at lave en SEO guide som gør det lidt nemmere at komme i gang med at optimere din WordPress installation til at rankere bedre på søgemaskinerne.

I denne guide vil vi dele de bedste WordPress SEO-tips der kan hjælpe dig med at forbedre din WordPress SEO og få mere organisk trafik ind på hjemmesiden.
wordpress seo

WordPress SEO for begyndere

Du har måske hørt eksperter sige, at WordPress er SEO-venligt. Det er faktisk hovedgrunden til at mange vælger WordPress CMS systemet til deres blog, hjemmeside eller webshop.

WordPress sørger typisk for at den kode, den genererers, følger SEO-bestpraksis. Dog er der meget mere, du skal skal gøre, hvis du ønsker at maksimere din SEO-indsats.

Vi har en række målrettede trin som du bør følge for at optimere din WordPress SEO korrekt.

For at gøre det nemt har vi lavet en indholdsfortegnelse, så du hurtigt kan navigere gennem vores ultimative WordPress SEO-guide.

Intro til WordPress SEO

Vi er godt klar over at blot tanken om at optimere WordPress SEO kan være skræmmende for nybegyndere, især hvis du ikke er en teknisk nørd eller i forvejen har lidt kendskab til søgemaskineoptimering.

Men bare rolig – det behøver slet ikke at være så kompliceret. Vi ligger kort ud med lidt af det grundlæggende, og derefter kan du begynde at anvende det på din egen WordPress webshop eller hjemmeside.

Læs også – Hvorfor vælge en WordPress webshop?

Hvad er SEO?

hvad er seo?SEO er et akronym, der står for Search Engine Optimization. Det er en online marketing strategi, som hjemmeside ejere bruger til at få mere trafik ind på hjemmesiden, ved at få en højere placering i søgemaskinerne.

Søgemaskineoptimering handler ikke om at snyde Google eller om at snyde systemet. Det handler simpelthen om at skabe en hjemmeside med optimeret kode og formatering, alt sammen noget som gør det nemt for søgemaskinerne at finde din hjemmeside, og få en bedre forståelse af hvad den omhandler.

Når folk søger på nettet efter de emner din hjemmeside omhandler, så vil dit søgemaskineoptimerede indhold blive vist højere i søgeresultaterne, og du vil få flere mennesker til at klikke sig videre til hjemmesiden.

Hvorfor SEO er vigtigt

Søgemaskiner er ofte den største kilde til kvalitets trafik for de fleste hjemmesider. En trafikkilde som typisk giver flere salg eller henvendelser end langt de fleste andre former for trafik.

Google og andre søgemaskiner bruger avancerede algoritmer til at forstå og rangere siderne korrekt i søgeresultaterne. Disse algoritmer er dog ikke perfekte – de har stadig brug for din hjælp til at forstå, hvad din hjemmeside omhandler.

Hvis dit indhold ikke er optimeret, så ved søgemaskinerne ikke, hvordan de skal rangere det. Når folk søger efter de emner du skriver om, vil din hjemmeside ikke blive vist i søgeresultaterne, og du går glip af en stor mængde trafik (og dermed salg).

Det er derfor ekstremt vigtigt for alle virksomhedsejere at gøre deres hjemmeside søgemaskinevenligt, så de dermed kan maksimere deres søgetrafik eller organisk trafik som det også kaldes.

Grundlæggende om WordPress SEO

SEO kan hurtigt blive ret teknisk, men det behøver det ikke at være. Bare det at lære et par grundlæggende SEO-tips til optimering af din hjemmeside kan give dig et mærkbart boost i antal besøgende.

Du behøver ikke at være et teknisk geni for at bruge nedenstående teknikker. Hvis du allerede bruger WordPress, så har du det ofte det der skal til.

Lad os komme i gang med at optimere din hjemmeside.

Tjek hjemmesidens indstillinger for synlighed

søgemaskinesynlighedWordPress kommer med en indbygget mulighed for at skjule din hjemmeside for søgemaskiner. Formålet med denne indstilling er at give dig tid til at arbejde på hjemmesiden, og først vise den på søgeresultaterne når den er klar til at blive offentliggjort.

Nogle gange kan denne indstilling dog blive markeret ved et uheld, eller dit webbureau glemmer at slå den fra igen og det gør din hjemmeside utilgængeligt for søgemaskinerne.

Hvis din hjemmeside ikke vises i søgeresultaterne, så er det første du skal gøre, at sørge for at denne indstilling er ikke er aktiv.

Du skal blot logge ind på administrationsområdet på dit WordPress-website og gå til Indstillinger->Læsning

Tjek derefter at der ikke er sat kryds i boksen ud for “Bed søgemaskiner om ikke at indeksere dette websted”.

Glem ikke at klikke på knappen ‘Gem ændringer’ for at gemme dine ændringer.

Brug af SEO-venlige URL-strukturer i WordPress

SEO-venlige URL’er indeholder søgeord der klart forklarer sidens indhold, og de er lette at læse for både mennesker og søgemaskiner. Ikke alene er de med til at hurtigt at give de besøgende et hurtigt overblik over at de nok er havnet på den rigtige underside, men det er også noget der kan give et stort boost når vi snakker søgemaskineoptimering.

Nogle eksempler på SEO-venlige URL’er er:

https://www.wordpress.com/hvordan-installeres-wordpress/
https://www.wordpress.com/wordpress-nyheder-2022/

Som du kan se, så er disse URL’er er læsbare, og en bruger kan med det samme se hvad sider sikkert omhandler.

Hvordan ser en ikke-SEO-venlig URL så ud?

https://www.wordpress.com/?p=11464
http://webshop.com/produkt/3432/

Bemærk, at disse URL’er bruger tal der ikke har noget med indholdet at gøre, og at en bruger ikke kan gætte, hvad han eller hun vil finde på siden ved at se på URL-adressen. Dette format er stadig standard i den del CMS systemer.

Ved at bruge en SEO-venlig permalink-struktur forbedrer du kraftigt dine chancer for at få bedre placeringer i søgeresultaterne.

Sådan her kan du kontrollere og opdatere din WordPress-hjemmesides permalink-struktur.

Du går ind på siden Indstillinger->Permanente links Vælg indstillingen ” Navn på indlæg”, og klik derefter på knappen “Gem ændringer” for at gemme dine indstillinger.

permalinks

Bemærk: Har din hjemmeside allerede kørt i flere måneder, så skal du være lidt varmsom med at bruge den her funktion. Den kan gør at eksterne links til hjemmesiden ikke længere virker, eller at visse interne links heller ikke virker længere. I dette tilfælde bør du opsætte redirects. Er det ikke noget du selv har styr på så overvej at hyre et SEO firma til at hjælpe med denne del.

WWW vs. ikke-WWW

Hvis du lige er startet med din hjemmeside, så skal du tage stilling til om du vil bruge www (http://www.example.com) eller uden www (http://example.com) i din hjemmesides URL.

Søgemaskinerne betragter disse som to forskellige URL’er, så det betyder, at du skal vælge et og holde dig til det.

Du kan indstille din præference ved at gå til siden Indstillinger->Generelt. Tilføj din foretrukne URL i både felterne “WordPress-adresse (URL)” og “Websitesadresse (URL)”.

På trods af hvad andre måske siger, så er der fra et SEO-synspunkt ingen fordel eller ulemper ved at bruge det ene eller det andet.

Det bedste WordPress SEO plugin

En af de klart bedste ting ved WordPress er, at der findes et plugin til nærmest alting, og SEO er bestemt ingen undtagelse. Der er hundrede af WordPress SEO-plugins, hvilket blot gør det sværere for begyndere at vælge det bedste WordPress SEO-plugin.

I stedet for at installere separate plugins til forkellige SEO-opgaver anbefaler vi at du vælger det bedste WordPress SEO-plugin. Der er en håndfuld rigtige gode SEO plugins til WordPress, og hos Alphaweb er der især to som vi er ret glade for. Det ene er SEOpress og det andet er The SEO Framework. Et nummer tre valg ville nok være All in one SEO (AIOSEO). Et andet meget populært WordPress SEO plugin er Yoast SEO, vi er dog ikke den store fan af dette plugin da det i mange tilfælde kan være ret resurse krævende og sløve hjemmeside lidt ned.

Tilføj XML sitemap i WordPress

Et XML-sitemap er en specielt formateret fil, der indeholder en liste over hver enkelt side på dit website. Dette gør det nemt for søgemaskinerne at finde alt dit indhold og dermed indeksere det.

Selvom tilføjelse af et XML sitemap ikke øger hjemmesidens placeringer, så hjælper det søgemaskinerne med at finde siderne hurtigt og begynde at rangere dem. Især hvis du har sider som ikke nødvendig er med i din navigations menu.

Det fleste større SEO plugins understøtter XML sitemaps. I SEOpress finder du f.eks. denne funktioner under menuen SEO->XML – HTML Sitemap

Vi vil vise dig, hvordan du sender dit XML sitemap til Google i næste trin.

Google Search Console

Google Search Console, også kendt som Google Webmaster Tools, er et sæt værktøjer, som Google tilbyder for at give ejere af websites et overblik over, hvordan deres indhold bliver set af søgemaskinen.

Det giver rapporter og data, der hjælper dig med at forstå, hvordan dine sider vises i søgeresultaterne. Om der er tekniske problemer på hjemmesiden, og on der er problemer med at indeksere nogle af dine sider. Du får en lille mulighed for at se nogle af de søgeudtryk, som folk bruger for at finde din hjemmeside, hvordan hver enkelt side vises i søgeresultaterne, og hvor ofte der klikkes på dine sider.

Alle disse oplysninger kan hjælpe dig med at forstå, hvad der fungerer på din hjemmeside, og hvad der ikke fungerer. Du kan derefter planlægge din indholdsstrategi i overensstemmelse hermed.

Er du i tvivl om hvordan du tilføjer din hjemmeside til Google Search Console kan du f.eks. gå på Youtube og lave en søgning på How to Add Your Website to Google Search Console Tutorial. Når dette er gjort er du klar til at tilføje dit XML sitemap.

Du starter med at  klikke på Sitemap i menuen til venstre og derefter indsætte den sidste del af sitemap-URL’en. Er dit sitemap eksempelvis alphaweb.dk/sitemap.xml så indersætter du blot sitemap.xml i feltet her.

Klik på knappen Send for at gemme dine ændringer.

Google Search Console vil nu kontrollere dit sitemap og bruge det til at forbedre crawling af din hjemmeside.

Når du har tilføjet dit sitemap, vises det som afventende. Det tager Google noget tid at crawle din hjemmeside, i nogle tilfælde flere uger. Efter et par timer vil du typisk kunne se nogle statistikker om dit sitemap. Den vil vise dig antallet af links, der er fundet i dit sitemap, hvor mange af dem der blev indekseret, forholdet mellem billeder og websider osv.

Vi anbefaler, at du tjekker din Search Console mindst en gang om måneden for at indsamle indsigt og se din hjemmesides SEO-processer.

Optimering af dine indlæg til SEO

Nybegyndere begår ofte den fejl at tro at det er nok at installere og aktivere et WordPress SEO-plugin. SEO er en løbende proces, som aldrig helt stopper, især hvis du vil se maksimale resultater.

Alle de bedste SEO-plugins giver dig mulighed for at tilføje en titel, en beskrivelse og et fokusnøgleord til hver side på dit website. Det viser dig også et eksempel på, hvad brugerne vil se, når din hjemmeside vises i søgeresultaterne.

Vi anbefaler, at du på hver side optimerer din titel og beskrivelse for at få flest mulige klik. Selvom meta beskrivelsen ikke har nogen effekt på dine placeringer, kan den havde stor betydning for hvor mange af dem som ser din side på søgeresultaterne, får lyst til også at klikke sig ind på den.

Når du skriver dit indlæg, skal du blot rulle ned til SEO-afsnittet og udfylde de relevante felter her.

I de fleste SEO-plugins kan du vælge et fokussøgeord. Når dette er udfyldt vil du ofte kunne se en kort status for hvor godt din side er optimeret til dette søgeord.

Søgeordsanalyse

SEO Søgeord
Mange begyndere har det med blot at gætte på hvilke ord folk søger efter, når de skal finde det som du tilbyder.

Du kan være heldig at ramme de rigtige ord, men i mange tilfælde vil du sikkert optimere til søgeord som nærmest ingen søger efter. Heldigvis er det muligt at bruge reelle data til at finde ud af, hvad folk leder efter.

Søgeordsanalyse er en teknik, der bruges af skribenter og SEO-eksperter. Den hjælper dig med at finde frem til de ord, som brugerne indtaster i søgemaskinerne for at finde indhold, produkter og tjenester i din branche.

Du kan derefter bruge disse ord og sætninger på din hjemmeside for at få mere søgetrafik ind.

Der findes et væld af værktøker til søgeordsanalyse (både gratis og betalte), som du kan bruge. F.eks. SEMRush, Ubersuggest eller Google Ads keyword planner, som alle samme kan hjælpe dig med at opdage søgeord og endda finde en del af de søgeord, som dine konkurrenter rangerer på.

Bedste praksis for WordPress SEO

Hvis du følger de grundlæggende principper for WordPress SEO og vælger det bedste WordPress SEO-plugin,så er du allerede en del foran de fleste hjemmesider.

Men hvis du vil have endnu bedre resultater, skal du følge nedenstående WordPress SEO best practices.

Disse er ikke alt for tekniske, og de fleste vil ikke engang kræve nogen kode kendskab. Men det vil ofte være nok til at gøre en forskel. Dette er alene er som regel ikke nok til at få dig helt i top, da de øverste sider sikkert også er godt SEO optimeret. Men det giver dig et forpring over de sider som endnu ikke er optimeret korrekt.

Korrekt brug af kategorier og tags i WordPress

WordPress giver dig mulighed for at sortere dine blogindlæg eller indlæg i kategorier og tags. Dette gør det nemt for dig at administrere dit indhold efter emner og for dine besøgende at finde det indhold de leder efter.

Kategorier og tags hjælper også søgemaskinerne med at forstå din hjemmesides struktur og indhold.

Ofte bliver nybegyndere forvirrede over hvordan de bedst bruger kategorier og tags. Så lad os se lidt nærmere på hvad du selv kan gøre.

Kategorier er beregnet til en bred gruppering af dine indlæg. Hvis din hjemmeside var en bog, så vil kategorierne være indholdsfortegnelsen.

På en personlig blog kan du f.eks. have kategorier som kunst, mad, rejser osv. Kategorier er hierarkiske, så du kan tilføje underkategorier til dem.

På den anden side er tags mere specifikke nøgleord, der beskriver indholdet af et enkelt indlæg. Et blogindlæg under kategorien rejser kan f.eks. have tags som asien, tyskland, berlin osv. Tænk på disse som indeksafsnit i en lærebog.

Ved at bruge kategorier og tags korrekt gør du det nemt for dine brugere at bruger din hjemmeside. Da det er nemt for brugerne, er det det også nemmere for søgemaskinerne at forstå hjemmesiden. Gode kategori valg kan gøre en stor forskel. Tags er er ikke helt så relevant, men i nogle tilfælde kan de dog være ret brugbare.

Intern linking – En ofte overset faktor

Søgemaskiner tildeler hver side på din hjemmeside en score (sideautoritet). Algoritmen for hvordan denne score beregnes holdes hemmelig, så folk ikke kan manipulere med resultaterne. De mest almindelige signaler om autoritet er dog links.

Derfor er det vigtigt, at du linker til dit eget indhold fra dine andre indlæg og sider.

Du bør gøre det til en vane at linke dine egne indlæg sammen, når det er mulig, så frem det giver mening. Hvis du har flere forfattere, skal du oprette en tjekliste for indlæg. før udgivelse, som kræver, at de skal interlinke mindst 3 andre blogindlæg. Interlinks skal bruges hvor det giver mening.

Dette vil hjælpe dig med at øge dine sidevisninger, øger den tid, brugerne bruger på hjemmesiden, og i sidste ende vil det forbedre SEO-scoren for dine individuelle indlæg og sider.

Optimer WordPress-kommentarer

Kommentarer kan være en stærk indikation af brugernes engagement på ens hjemmeside. Engagerede brugere betyder flere links tilbage til dit website, og dermed mere trafik og forbedret SEO.

Du skal dog sørge for, at dine kommentarer er ægte og ikke spam. Spammere indsender kommentarer med dårlige links, hvilket kan påvirke og endda ødelægge dine søgerangeringer. Heldigvis er det ret nemt at gennemskue om en kommentar er spam eller om den faktisk er relevant.

Derfor anbefaler vi alle at begynde at bruge Akismet. Det er et af de to plugins, der er præinstalleret med alle WordPress-hjrmmesider, og det hjælper dig med at bekæmpe kommentarspam.

NoFollow eksterne Links i WordPress

Som vi tidligere var lidt inde på, så kan links være med til at fortælle søgemaskinerne hvilke sider som er vigtige. Når du linker du en hjemmeside, så sender du lidt af din SEO score over til den link. Dette kaldes også “link juice”.

For at komme helt til top på søgemaskinerne, kræver det ofte at din hjemmeside har en hvis mængde “link juce” fra relevante hjemmesider. Linker du ud til sider som søgemaskinerne måske ikke er helt glade for, så risikere du faktisk også at midste placeringer. Derfor kan det i mange tilfælde være en god ide at tilføje et tag kaldet “nofollow” til eksterne links som du er i tvivl om (f.eks. sætter WordPress automatisk nofollow på alle links i kommentare).

En almindelig ekstern link sere sådan her ud i HTML

<a href=”http://eksempel.dk”>eksempel hjemmeside</a>

En ekstern link med nofollow attributen ser sådan her ud:

<a href=”http://eksempel.dk” rel=”nofollow”>eksempel hjemmeside</a>

Som standard er alle links der ikke er kommentar links dofollow. Men bruger du et SEO plugin som f.eks. All in One SEO, er der en indstilling du kan sætte for at lave alle eksterne links til nofollow.

Kan du få en link til din hjemmeside fra en andet hjemmeside, så bør du også undersøge om denne link er nofollow. Dette kan du gøre ved at højre klikke på linken og vælge Inspicer. Står der nofollow i den kode der kommer frem, er det nofollow som ikke give dig noget link juice. De fleste links fra sociale medier er nofollow.

Komplette indlæg vs. resumé eller uddrag

WordPress viser og linker til dine indlæg fra en række sider som f.eks. forsiden, kategoriarkiver, tags-arkiv, dataarkiv, forfatter-sider osv.

Som standard vises alt indholdet fra et indlæg på alle disse sider. Dette påvirker in hjemmesides SEO negativt, da søgemaskinerne kan se at det er indhold som er identisk med andre sider. Det at vise hele indlæget gør også at hjemmesiden loades langsommere.

At vise fulde artikler overalt påvirker også dine sidevisninger. Brugere, der abonnerer på dit RSS-feed, vil f.eks. kunne læse den fulde artikel i deres feed-læser uden at besøge din hjemmeside, og det vil du jo helst have dem til ikke?

Den nemmeste måde at løse dette på er ved at vise resuméer eller uddrag i stedet for hele artikler.

Det kan du gøre ved at gå til Indstillinger->Læsning og under “Inkluder for hvert indlæg i et feed” vælge Uddrag.

Hastighed og sikkerhed for WordPress SEO

Selv hvis du følger alle disse WordPress SEO-tips og bedste praksis ovenfor, vil dine placeringer i søgemaskinerne tage et stort dyg, hvis hjemmeside er langsomt, bliver taget ned af en hacker eller inficeret med virus.

Så lad os se på hvordan du kan forhindre at din hjemmeside mister søgemaskinetrafik på grund af langsom ydeevne eller dårlig sikkerhed.

Optimer din WordPress-side’s hastighed og ydeevne

Wordpress hastighedsoptimeringForskning viser, at i internetalderen er den gennemsnitlige menneskelige opmærksomhedsspændvidde kortere end en guldfisks.

Eksperter inden for brugervenlig og UX mener, at brugerne beslutter, om de vil blive eller gå inden for få sekunder efter at have besøgt en side.

Det betyder, at du som ejer af en hjemmeside, kun har få sekunder til at præsentere dit indhold og engagere brugerne. Du ønsker ikke at spilde denne dyrebare tid ved at lade din besøgende vente på, at din hjemmeside kal indlæses. Har du webshop, vil du typisk også oplevet et fald i antal af salg hvis din webshop begynder at blive langsom.

Fordi brugeroplevelsen er så vigtig, prioriterer søgemaskiner som Google hurtigere hjemmesider i deres resultater. Med andre ord rangerer hurtigere hjemmesider højere i Google.

For at forbedre din hjemmesides hastighed bør du have et hurtig WordPress-webhotel. Nogle af de helt billige webhoteller har det med at smide for mange brugere på samme servere, hvilket påvirker hastigheden negativt.

Det næste du bør gøre, er at installere et caching-plugin som f.eks. cache enabler, hvis det skal være nemt, eller et mere advanceret caching plugin som WP Rocket, hvis er lidt teknisk anlagt.

Vil du gå skridtet videre, kan du evt. overveje et Content Delivery Network som Cloudflare, hvor en stor del af dit indhold caches på deres servere rundt om i verden. Dette ligger dog udover hvad vi kommer ind på i denne her guide.

Optimering af billeder i WordPress til SEO

Billeder er mere indtagende end tekst, men de tager også længere tid at indlæse. Hvis du ikke er forsigtig med billedstørrelser og -kvalitet, kan de hurtigt gøre din hjemmeside langsommere.

Du skal sørgefor, at du bruger billeder, der er optimeret til at blive indlæst hurtigere. Evt. installere et plugin som Smush IT eller Optimus til optimering af billeder.

Et andet trick, du kan bruge til at optimere dine billeder til søgemaskinerne, er at bruge en beskrivende titel og alt-tags. Disse tags hjælper søgemaskinerne med at forstå, hvad dit billede handler om. De hjælper også brugere med synshandicap, da deres skærmlæsere kan læse alt-teksten op for dem.

WordPress giver dig mulighed for nemt at tilføje titel- og alt-tags, når du uploader et billede under medier. Dette bør du gøre for alle billeder der er på relevante sider.

Hvis du er fotograf eller har brug for at tilføje mange billeder til en WordPress side, skal du bruge et billede galleri-plugin.

Her kan du f.esk. bruge Envira Gallery. Som eftersigende er et af de hurtigste WordPress galleri plugin. Det er også fuldt responsivt og SEO-venligt som standard.

Sikkerhed og sikring af din WordPress-Hjemmeside

Hver uge blacklister Google ca. 20.000 hjemmesider for malware og ca. 50.000 for phishing. Når en hjemmeside er blacklisted, så vises den slet ikke i nogen søgeresultater.

Det betyder, at sikkerheden på din WordPress-hjemmeside er afgørende for gode placeringer. Du ønsker vel ikke at alt dit hårde arbejde med SEO skal gå til spilde, blot fordi din hjemmeside bliver kompromitteret af en hacker.

Den gode nyhed er, at det ikke er så svært at holde din WordPress-hjemmeside sikker.

Til at starte med bør du installere et sikkerhedsplugin som Ithemes security, Sucuri eller Wordfence som stopper de mest oplagte trusler.

Begynd at bruge SSL/HTTPS

SSL (Secure Sockets Layer) er en teknologi, der krypterer forbindelsen mellem en brugers browser og den server, de opretter forbindelse til. Dette tilføjer et ekstra sikkerhedslag til din hjemmeside.

Hjemmesider der er sikret med SSL, er angivet med et hængelås-tegn i browserens adresselinje. Dette gør din hjemmeside mere troværdigt, og det er påkrævet, hvis du driver en webshop med WowebshoprdPress og behandler følsomme betalingsoplysninger.

Alle de bedste WordPress-hostingvirksomheder tilbyder gratis SSL-certifikater med Let’s Encrypt. Er dette ikke en del af den service dit webhotel udbyder kan de købes for omkring 500 kroner om året.

Det vigtigste tip når vi snakker WordPress sikkerhed, er dog altid at holde din hjemmeside opdateret med nyeste system filer og plugins. Se f.eks. vores artikel om WordPress vedligeholdelse.

Afsluttende bemærkning

Vi håber at denne artikel hjalp dig med at lære lidt om hvordan du kan optimerer din WordPress-hjemmeside til SEO. Gå i gang og implementer et par af disse WordPress SEO tips, og du bør se en stigning i din trafik inden for et par måneder, efterhånden som søgemaskinerne opdager dine ændringer og reagere på dem. Der er selvfølgelig en hel del andre SEO tiltag du kan gøre, men med dem vi har nævnt her, burde du overhale alle de hjemmesider som ikke er SEO optimeret, og dem er der rigtig mange af.

Ønsker du ikke selv at give dig i lag med SEO optimering i WordPress, så er du altid meget velkommen til at kontakte os og hør mere om hvad vi kan hjælpe med for at gøre din hjemmeside mere synlig på søgemaskinerne.

Skriv en kommentar

Privacy Preferences
When you visit our website, it may store information through your browser from specific services, usually in form of cookies. Here you can change your privacy preferences. Please note that blocking some types of cookies may impact your experience on our website and the services we offer.